Champagne reglerne ændres!
Normaliteten i champagne
Champagne ligger i nordfrankrig og har derfor historisk være udfordret af at opnå nok sukker og modenhed i druerne. Derfor har der været behov for "Chaptalisering", som er et begreb der dækker over tilføjelse af sukker for at øge det potentielle alkoholniveau. Det har vinbønderne kunne bruge for at opnå en et alkoholniveau på omkring 12-13 %. Behovet for at tilføje sukker har dog ændret sig løbende med den globale opvarmning.
2026 er anderledes i champagne
Årets høst har været meget anderledes end hidtil. Især den tidligere høst har påvirket vinbønderne og deres arbejdscyklus i forhold til andre år. En direkte konsekvens af vejret i 2026 er at druerne næsten er blevet for modne. I september 2026 gav Comite Champagne vinbønderne dispensation til at der må laves champagne med op til 15 % alkohol. Det normale loft er 13 %, så der er altså tale om en markant forskel i forhold til de normale regler.
Det har været en direkte konsekvens af varmen som modner druerne hurtigere og samtidig øger sukkerindholdet. Når gæren omdanner sukkeret til alkohol er der derfor mulighed for at opnå et naturligt højere alkoholniveau i champagnerne. Dog betyder det ikke at vi skal forvente et bredt udvalg af champagne med 14-15 % alkohol, men nogle producenter vil formentlig sender flasker på markedet som overstiger det normale tilladte loft.
Stilmæssigt kan det give champagne mere fylde og fornemmelsen af mere moden frugt. Samtidig vil syren formentlig falde en smule. Derfor stiller det endnu større krav til at producenterne høster på det optimale tidspunkt, hvor der er balance mellem sukker, syre og aromatisk modenhed.