Brut Tradition 1/2 flaske
Brut Tradition 1/2 flaske
På lager
Beskrivelse
Stéphane Herberts Brut Tradition er lavet på en blanding af de tre mest brugte druesorter i Champagne: 60% Chardonnay, 20% Pinot Noir og 20% Pinot Meunier. Det giver champagnen aromaer af hvide blomster og noter af rød frugt. Herlig som aperitif.
Producenten bruger egetræsfade til at lagre champagnen i, inden den hældes på flaske. Træet fra fad reagerer sammen med vinen og kan bl.a. give noter af vanilje og toast i den færdige vin.
Den her champagne vil være et godt sted at starte for de fleste. Grundet blandingen af de tre druesorter får man både friskhed, frugt og lidt fyldighed. Det er samtidig en non-vintage champagne som er lavet til at blive drukket indenfor en kort periode. Den kan godt ligge et par år, men vil typisk miste noget af sin friskhed efter 3-4 år.
Familien Herbert ejer og driver dette skønne lille champagnehus, som blev etableret i 1996. Det er faktisk ret nyt i champagne sammenhæng, men produktions metoderne er gået i arv gennem flere generationer i familien. Det var Stéphane og hans kone Virginie, som grundlagde huset. I dag er deres søn Hugo blevet en stor del af både produktion og den daglige drift.
Lidt mere om området hvor Stéphane Herbert har sine marker:
Montagne de Reims ligger mellem Reims og Épernay i en halvcirkel rundt om et bjerg (montagne) som er 286 meter højt. Det er et kuperet område med store variationer i, hvordan vinmarkerne hælder og hvordan de eksponeres for sollys. Området er særligt kendt for gode forhold for pinot noir, som er den mest udbredte og kendte drue i området.
Læs mere om producenten Stéphane Herbert her.
Serveringstemperatur: En god tommelfingerregel er, at jo yngre en champagne er, desto koldere skal den serveres. Så undgå at servere den køleskabskold, eller at den står og bliver varm i glasset inden den drikkes. Servér den dog hellere for kold end for varm. Opbevarer du champagnen i køleskabet, passer det nogenlunde med at du tager den ud 15-20 minutter før servering. Og nyd den helst med det samme den er hældt op. Så kommer boblerne virkelig til sin ret. Server champagnen ved 8-10 grader.
- Årgang: NV
- Druer: 60% Chardonnay, 20% Pinot Noir, 20% Meunier
- Vinificering: Lagret 10 måneder på egetræsfade
- 2. gæring: 2 år med bærmekontakt
- Dosage: 6 g/l (Brut)
- Alkohol: 12%
- Område: Montagne de Reims
- Landsby: Rilly-la-Montagne
- Produktionstal: 14.000 fl/år
- Flaskestørrelse: 0,375 L
Levering
Levering
Vi anvender PostNord til levering. Levering til pakkeboks koster fra 69 kr. Vi afsender normalt pakken inden for 1-3 hverdage. Alle produkter pakkes forsvarligt i forsendelseskasse.
Det er også muligt at afhente varen på vores adresse.