Champagne og sukkerindhold
Hvad betyder sukkerindholdet(dosage) i champagne? Det er interessant at vide hvilket niveau af sukker der er i den champagne man køber. Dels fordi vores smagsløg og præferencer kan være forskellige. Dels fordi det er afgørende at vælge en optimal ledsager i kombinationen med mad. Herunder finder du de mest relevante typer indenfor champagne.
Brut
Hvad er en brut champagne? Det er klart den mest almindelig variant af champagne. Sukkerindholdet er mindre end 12 gram pr. liter. Det betyder at du her får en tør champagne, men der stadig kan være et vist sukkerindhold. F.eks. Cuvée Véronése. Det er den champagne type der rammer bredest og opfattes som en klassisk champagne. Derfor kan den også bruges til forskellige formål. Den kan drikkes både med og uden mad. Hvis den skal bruges til mad, så anbefaler vi fisk, skaldyr, sushi eller ost.
Brut nature
Her er der ingen tilsat sukker, men champagnen kan stadig have et naturligt sukkerindhold. Det er dog lavere end 3 g/l. Det er som udgangspunkt den tørreste stil, som for nogle vil opleves for sygepræget. Man skal huske på at al champagne dog er syrligt med mindre man vælger en Doux eller Demi-sec.
Extra Brut
En meget tør vin hvor sukkerindholdet er op til 6 g/l. Denne variant ses ofte i udvalget hos de enkelte producenter. En extra brut champagne kan sagtens bruges som ledsager til mad. Friskheden overdøver ikke maden, men renser munden med den udprægede syre man vil opleve her.
Sec
Her bevæger vi os over i den søde kategori. Med et sukkerindhold på mellem 17 og 32 g/l er dette en champagne som kan overvejes som parring til desserter.
Demi-sec
32-50 g/l giver igen en mulighed for at nyde den til desserter eller kransekagen nytårsaften. Det er en kategori der ikke laves så ofte, men vi har en enkelt: Reflets. Det er absolut en anbefaling hvis man vil undgå den klassiske fejl nytårsaften. Hvis kransekagen ledsages af en brut champagne vil den smage meget surt. Kransekagen kræver simpelthen en sød champagne for at matche den søde kage.
Doux
Med et sukkerindhold på over 50 g/l er det en decideret sød vin som kan sammenlignes med andre dessertvine. Det var en variant som blev lavet hyppigere før i tiden, bl.a. fordi sukker konserverer. Det betød også at de kunne lagre i lang tid, men det er sjældnere og sjældnere formålet med vinkøb i dag og derfor tilbyder de færreste producenter varianten.
Skrevet 03.09.2026 af Allan Fugl Tofte
-
Champagne
Hvis du er nysgerrig på hvad Champagne er, så læs mere her
-
Druetyper
Læs mere om Chardonnay, Pinot Noir og Meunier her
-
Områderne i Champagne
Læs om opdelingen af champagne området og betydningen af det
-
Producent typer
Grower, negoticanter og kooperativer
-
Sukkerindhold i Champagne
Nogle champagner er tørre mens andre er søde. Bliv klogere her
-
Terroir
Læs mere om begrebet her
-
Årgangs champagne
Nogle champagner laves på drue fra kun et enkelt år