Druetyper
Druetyper i Champagne
Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. Det er de tre druetyper der anvendes til fremstilling af al Champagne. Næsten. Det er nemlig tilladt at bruge Arbane, Pinot Blanc, Pinot Gris og Petit Meslier. De udgør dog en så lille del af champagneproduktionen, at vi ikke kommer ind på en nærmere beskrivelse af dem her.
Pinot Noir
Den drue der udgør størstedelen af beplantningen i området. Omkring 38% fylder druen som ellers er skrøbelig overfor vind og vejr da skindet på druerne er ret tyndt. En blå drue, som indgår i kombination med de andre druetyper, men der findes også flasker udelukkende med Pinot Noir.
Når den bruges i champagne, tilføjer den en frugtig duft og smagsnoter af røde bær.
Pinot Meunier
Formentlig den mindst kendte af druerne, men den begynder at blive mere og mere udbredt. En blå drue der typisk indgår i blanding med de andre druer.
En noget mere modstandsdygtig druesort end Pinot Noir. Den udgør cirka 32% af champagne markerne og er ligesom Pinot Noir, en blå drue. Både Pinot Noir og Meunier bruges til rosé champagne.
Chardonnay
Blanc de Blancs kaldes de champagner, der kun er lavet af Chardonnay druen. Det er den eneste af de tre druer, som er grøn. Chardonnay tilføjer ofte citrus, grønne æbler, blomsternoter og mineralitet. Samtidig er druen kendt for at afspejle terroir, altså jordbund og specifikt geografisk område hvor planterne står.
-
Champagne
Hvis du er nysgerrig på hvad Champagne er, så læs mere her
-
Druetyper
Læs mere om Chardonnay, Pinot Noir og Meunier her
-
Områderne i Champagne
Læs om opdelingen af champagne området og betydningen af det
-
Producent typer
Grower, negoticanter og kooperativer
-
Sukkerindhold i Champagne
Nogle champagner er tørre mens andre er søde. Bliv klogere her
-
Terroir
Læs mere om begrebet her
-
Årgangs champagne
Nogle champagner laves på drue fra kun et enkelt år